Skip to the content

Slagelse Kommune

Fantastiske naturomgivelser, et kreativt kulturfokus og et nærværende lokalmiljø. Slagelse Kommune er et skønt område med masser af oplevelser for både store og små.


Indbyggere

ca. 79.073


Antal byer

10


De hedder 

Slagelsebo


Borgmester

John Paulsen (A)

Mød en lokal

"Noget af det, der kendetegner Slagelse Kommune, er de mange unikke muligheder for udendørsliv, uanset om du er til hav, skov, fugle, fisk eller gåture. Der er plads til alle i vores fælles frirum, og der er højt til loftet. Byerne og øerne ligger relativt tæt, og der er aldrig langt til shopping, fritidsaktiviteter, caféer, restauranter og en fantastisk natur. Med undtagelse af Slagelse er byerne i kommunen ikke så store, men der er et rigt forenings- og fritidsliv. Vi kan mønstre alt lige fra de smukkeste golfbaner, minibyer og lystfiskerklubber, til sækkepibe, gymnastik og vinklubber. Hvis du har en hobby, så findes der helt sikkert ligesindede – og det synes jeg er fedt."

- Brian Lønberg er 38 år, og har boet i kommunen i 15 år. 

Besøg områdets solstråler

Stillinge Strand

Stillinge Strand er en af de bedste strande i Vestsjælland. Den er børnevenlig med bred sandstrand, god plads og mulighed for at lege i vandkanten. Stillinge Strand ligger ca. 12 km fra Slagelse centrum, og turen derud er en flot tur, som på en god dag kan tages på cyklen, hvis du virkelig vil nyde den flotte natur.

Vikingeborgen Trelleborg

Vikingeborgen Trelleborg er en af vikingetidens store ringborge, som blev bygget af Harald Blåtand for omkring 1.000 år siden. I dag kan man stadig se resterne af den store kongeborg i terrænet, og naturen omkring borgen ved Tude Ådal er et meget smukt sted, som bestemt er et besøg værd.

Korsør Nor

Korsør Nor deler Korsør by i to dele, og noret er et bynært og meget naturskønt område. Der er et rigt liv i noret med mange slags saltvandsdyr som fisk og fugle. Områdets flora og fauna er også righoldig, og det kan klart anbefales at tage en vandretur rundt om noret.

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig i Slagelse Kommune

Flytteguiden samarbejder med en lang række af lokale og dygtige virksomheder, som alle er klar til at hjælpe og sikre, at du får den bedste velkomst i din nye kommune. Alle virksomheder har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de sidder klar til hjælpe dig godt i gang med jeres nye tilværelse i Slagelse Kommune.

Foto: Ukendt