Guldborgsund Kommune
Naturskønne omgivelser og et sprudlende kulturliv omgiver du dig med i Guldborgsund Kommune.

Indbyggere
60.722

Areal
901,42 km²

De hedder
Guldborgsunder

Borgmester
John Brædder (G)
Hesnæs naturområde
Hesnæs naturområde er et idyllisk område bestående af skov, klinter, sandstrand og meget mere. Skoven går helt ud til klinten, og her er der en smuk udsigt til Møn. Her er der et rigt planteliv, som fx rummer fem arter orkidéer, som blomstrer flot i foråret. Hvis man gerne vil samle på svampe eller bare på udflugt med madpakker, er Østerskoven et rigtig flot område ved Hesnæs naturområde. Man kan finde svampe fra sidst i juli, til frosten sætter ind. Kysten ved Hesnæs byder også på attraktive områder for lystfiskere, som med stor sandsynlighed kan fange ørreder i efteråret og hornfisk i forsommeren.
Marielyst Strand
Marielyst Strand går for at være en af Danmarks bedste strande, så derfor skal man selvfølgelig besøge denne perle. Rejseliv.dk har kåret stranden som den bedste i år 2011, 2012 og 2013. Stranden er yderst børnevenlig med bred sandstrand, lavt samt roligt vand med revler og livreddertårn som sikkerhed. Stranden er desuden omkranset af skøn natur, og der er både anlagt gå- og cykelstier i området.
Majbølle Mølle
Majbølle Mølle er en flot og velbevaret Hollændermølle fra 1896. Møllen står i et naturskønt område og er bestemt et besøg værd, hvis man kommer forbi Majbølle. Hver tirsdag fra 11-15 kan man komme ind og se møllen gratis. Der arrangeres aktiviteter i møllen løbende over året på Mølledagen, og til jul kan man opleve et hyggeligt julemarked.
Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig i Guldborgsund Kommune
Flytteguiden samarbejder med en lang række af lokale og dygtige virksomheder, som alle er klar til at hjælpe og sikre, at du får den bedste velkomst i din nye kommune. Alle virksomheder har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de sidder klar til hjælpe dig godt i gang med jeres nye tilværelse i Guldborgsund Kommune.
-
Tandlægen.dk
-
REFA
-
Guldborgsund Forsyning
-
Al-Sikring
-
Tandlægerne i Holchsgade
-
Sct. Joseph Søstrenes Skole
-
Aktiv-El
-
Nr. Alslev Private Børnehus
-
Nykøbing F Boligselskab
-
Fora Fritid
-
Fibia Guldborgsund
Fotos: Visit Lolland-Falster