Viborg Kommune
Vil du gøre karriere, så er Viborg et rigtigt godt sted at flytte til. Og flytte hjem til, hvis du har været flyttet væk for at læse. Med mere end 50.000 jobs inden for kommunegrænsen, og knap 1 mio. jobs inden for en times pendling er Viborg Kommune et jobmæssigt smørhul at bo i. Samtidig arbejder erhvervsliv, uddannelser og kommune sammen om at sikre spændende og relevante uddannelser, der er målrettet virksomhedernes behov for medarbejdere.
Det kalder vi Karriereby Viborg!

Indbyggere
96.921

Areal
1.421,04 km²

Det kalder de sig
Viborgensere

Borgmester
Ulrik Wilbek (V)
Grundfos i Bjerringbro er den største private virksomhed, men der er masser af andre store og små private og offentlige arbejdspladser i Viborg Kommune. Og de har brug for kvalificeret arbejdskraft.
I Viborg Kommune får du meget mere for dine penge, når du køber hus. I Silkeborg koster en m2 således 40% ekstra, og i Aarhus skal du af med hele 120% mere pr. m2 end du skal i Viborg Kommune (kilde: Bolius.dk).
Viborg er en fantastisk hyggelig by med gamle middelaldergader, der samtidig er ramme for en række store events indenfor både sport og kultur. Og byen fornyr og udvikler sig hele tiden, senest med en stor ombygning og udvidelse af kulturhuset Tinghallen og et nyt, stort hotel lige ved siden af.
Naturen er en anden stor bonus i Viborg Kommune. Der er to søer lige midt i Viborg by, men overalt i kommunen er der uimodståelige naturoplevelser. Så som borger i Viborg Kommune kan du både være bymenneske og naturelsker. Der er aldrig ret langt!
Fotos og tekst venligst udlånt af Viborg Kommune.
Besøg områdets solstråler
Lindum Skov
Skoven har gode vandreruter, og det er også tilladt at ride i skoven. På din tur gennem skoven kan du besøge Kvindsø, der fik sit makabre navn, da en ung, gravid kvinde gik i søen og druknede sig. Den vestlige ende af søen kalder man for ”Rasmus Mørkes Klædeskab”, da morderen Rasmus Mørke gemte sit blodige tøj her efter et voldsomt dobbeltmord. Rasmus Mørke var den sidste, som blev henrettet i Klejstrup i 1880. På trods af sine uhyggelige historier er skoven et godt sted at være aktiv.
Kongenshus Mindepark
Mindepark for hedens opdyrkere, som omdannede den lyngklædte hedejord til landbrugsjord. I mindeparken er det hedelandskab bevaret, som engang prægede store dele af Jyllands natur. I mindeparken kan du nyde alt det dejlige og få et indblik i historien. I mindeparken er der et tårn, som giver dig et fantastisk overblik og udsigt over området.
Dollerup Bakker
Dollerup Bakker er et kuperet område med gode vandreruter og stier gennem istidslandskabet, der byder på en del forskellige attraktioner i området. Fra bakkerne kan du se ud over Hald Sø, der er omgivet af noget af den smukkeste natur i Danmark. Ved Hald Sø ligger også Hald Hovedgård samt ruinerne af de fire anlæg, der kommer før hovedgården. Tag en tur rundt i det smukke område og udforsk de historiske ruiner.
Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig i Viborg Kommune
Flytteguiden samarbejder med en lang række af lokale og dygtige virksomheder, som alle er klar til at hjælpe og sikre, at du får den bedste velkomst i din nye kommune. Alle virksomheder har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de sidder klar til hjælpe dig godt i gang med jeres nye tilværelse i Viborg Kommune.
-
Kiropraktorerne i Viborg
-
Viborg Gymnasium & HF
-
Revas Affaldscenter
-
Viborg Private Realskole
-
Viborg Katedralskole
-
Viborg Varetransport
-
Viborg kommune
-
Larsens Malerfirma
-
Alhedens Idræts- og Kulturcenter
-
HALD EGE EFTERSKOLE
-
Kulturskolen Viborg
-
Fri Cykler V/Chris Mads Rasmussen
-
Energi Viborg
-
-
Clean-Service
-
Laursen Byg
-
Viborg Kunst Hal
-
R2 El
-
3F Viborg
-
Bundgaards Kloakrensning
-
Fly Larsen Vvs
-
Vejrumbro Friskole
Foto: Visit Viborg
Karriereby Viborg