Norddjurs Kommune
Fantastiske naturomgivelser, et kreativt kulturfokus og et nærværende lokalmiljø. Norddjurs Kommune er en visionær kommune med masser af oplevelser for både store og små.

Indbyggere
37.089

Areal
723,15 km²

Borgmester
Jan Petersen (S)
Besøg områdets solstråler
En perle i Kattegat
Anholt ligger i Kattegat, og øen har et velbevaret morænelandskab, der aldrig har været pløjet eller opdyrket. Derfor kan du tydeligt se de spor, is-
tiden efterlod, da isen forsvandt fra landskabet. På øen finder du også Ørkenen, der er Nordeuropas største lavhede. Hele øen rundt er der gode badestrande, og på øens østligste punkt er der et sælreservat, hvor sælerne kan ses på tæt hold. Færgeturen fra Grenaa Havn tager tre timer, og det kan være en god idé at tage din cykel med, da Anholt er bilfri.
Dronning Ingrids Klokkespil
I Grenaa Kirke er klokkespillet opkaldt efter Dronning Ingrid. Klokkespillet spiller forskellige melodier i løbet af dagen, og hvis du hører en melodi, du ikke kan genkende, kan du finde sangen på Grenaa Sogns hjemmeside.
Udbyhøj Kabelfærge
Udbyhøj Kabelfærge er Danmarks eneste kabelfærge. Færgen bliver trukket med stålkabler mellem de to havne, Udbyhøj Nord og Udbyhøj Syd. Turen hen over mundingen af Randers Fjord tager ca. fire minutter, så du skal skynde dig ud på dækket og nyde den smukke natur og udsigt ud over fjorden og strandengene.
Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig i Norddjurs Kommune
Flytteguiden samarbejder med en lang række af lokale og dygtige virksomheder, som alle er klar til at hjælpe og sikre, at du får den bedste velkomst i din nye kommune. Alle virksomheder har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de sidder klar til hjælpe dig godt i gang med jeres nye tilværelse i Norddjurs Kommune.
-
Fibia
-
Reno Djurs
-
Viden Djurs
-
Grenaa Gymnasium
-
Tandlægerne i Auning
-
Hotel Marina
-
Skorstensfejermester Henrik Hjorth-Jensen
-
Skorstenfejermester Claus Hansen
-
Skorstensfejer I/S Grenaa-Midtdjurs