Aarhus Kommune
Fantastiske naturomgivelser, et kreativt kulturfokus og et nærværende lokalmiljø finder du i Danmarks anden største by. Aarhus Kommune er et skønt område med masser af oplevelser for både store og små.

Indbyggere
349.983

Areal
469,56 km²

Det kalder de sig
Aarhusianere

Borgmester
Jacob Bundsgaard (S)
Dokk1
Ved Dokk1 i Aarhus Centrum kan I besøge legepladsen Kloden, som er indrettet med fem legeområder, der tager udgangspunkt i forskellige verdensdele. Her kan man udfordre balancen på isflager, rutsje ned af den seks meter høje russiske bjørn eller snuppe et hvil i hængekøjerne hos aberne. Området byder også på både borde og bænke, hvor man kan nyde sin medbragte madpakke. Gå desuden på opdagelse i det smukke bibliotek og kulturhus Dokk1, som byder på et væld af gratis og spændende faciliteter for både børn og voksne.
Moesgård Strand
Moesgård Strand ligger helt op til Marselisborgskovene i et område, der byder på store højdeforskelle, bøgetræer helt ned til vandet, stejle skrænter og en helt fantastisk badestrand. Her finder I også en smuk udsigt ud i Aarhusbugten og ind over Aarhus.
Riis Skov
Riis Skov er en smuk, gammel bøgeskov, der ligger med stejle skrænter ned til bugten og en af byens mest populære badestrande ved badeanstalten Den Permanente. Forgrenede stisystemer går på kryds og tværs gennem skoven, og der er også afmærkede ruter, hvor du kan gå eller løbe rundt i skoven. På Tumlepladsen midt i skoven kan du spille bold, lege eller grille ved de gratis faciliteter.
Lokale virksomheder står klar til at hjælpe dig i Aarhus Kommune
Flytteguiden samarbejder med en lang række af lokale og dygtige virksomheder, som alle er klar til at hjælpe og sikre, at du får den bedste velkomst i din nye kommune. Alle virksomheder har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de sidder klar til hjælpe dig godt i gang med jeres nye tilværelse i Aarhus Kommune.
-
-
Aarhus Musikskole
-
Aarhus Domprovsti
-
AffaldVarme Aarhus
-
ARoS
-
Racehall
-
Aarhus Golf Club
-
DGI Huset Aarhus
-
Bazar Vest
-
Silkeborg Ry Golfklub
-
Tandlægen.dk Højbjerg
-
Tandlægen.dk Aarhus C
-
Nordre Dyrehospital
-
Tandlægerne Frederiksgade
-
Sinnerup