Skip to the content

Kolding Kommune

Find fornyet energi i smukke naturomgivelser, dyk ned i kulturelle tilbud og bliv en del af et nærværende foreningsliv. Kolding Kommune en jysk perle med masser af aktivitet.


Indbyggere

ca. 89.556


Antal byer

10


De hedder 

Koldingenser 


Borgmester

Jørgen Pedersen (V)

Mød en lokal

”Kolding er et sted, som man er stolt af komme fra. Det er jeg hvert fald. Det er kommune, hvor der er plads til alle - høj som lav. Her er vi jyske nok til at være ydmyge og beskedne, men ikke mere end at vi godt tør vise os frem og tro på os selv. Og så vil vi jo altid være lidt bedre end vores gode naboer i Trekants-området." 

Nikolaj er 26 år og journalist. Han er født og opvokset i Kolding Kommune. 

Besøg områdets solstråler

Skamlingsbanken

Besøg randmorænen Skamlingsbanken mellem Kolding og Hejlsminde. Den er det højeste punkt i Sønderjylland med hele 113 meter over havet, og du får derfor en smuk udsigt ud over det kuperede terræn fra toppen. Historisk set har Skamlingsbanken haft en vigtig betydning for Sønderjylland, og den har lagt ramme til en lang række folkemøder, sprogfester og nationale samlinger.

Christiansfeld

Christiansfeld befinder sig på UNESCO’s liste over verdenskulturarv – og ikke uden god grund. Den unikke bymidte, opført af Brødremenigheden under Christian den 7., har en helt særlig byplan og arkitektur, som man ikke ser andre steder i Danmark. Nyd en gåtur rundt i gaderne, eller spis en af de populære honningkager på én af caféerne.

Koldinghus

Koldinghus må siges at være et særligt vartegn i Kolding. Byggeriet af Koldinghus startede helt tilbage i år 1268, hvor den danske konge ønskede en borg, der kunne vogte grænsen mellem Danmark og Slesvig. I dag rummer Koldinghus forskellige faste udstillinger samt tidsbegrænsede særudstillinger.

Lokale virksomheder står allerede klar til at hjælpe dig i Kolding Kommune

Flytteguiden samarbejder med en lang række af lokale og dygtige virksomheder, som alle er klar til at hjælpe og sikre, at du får den bedste velkomst i din nye kommune. Alle virksomheder har aktivt valgt at byde dig velkommen ved at stå her på siden, og de sidder klar til hjælpe dig godt i gang med jeres nye tilværelse i Kolding Kommune.

Fotos: Visit Kolding

work-live-stay

Er dit næste job på Sydvestjylland?

Du får den bedste service i 22 kommuner i Syddanmark, når du leder efter den rette bolig, vil have viden om lokale foreninger, netværk, job og fritidsaktiviteter til eventuel ægtefælle og familie – og meget andet.

God modtagelse er vigtigt, for at du og din familie har lyst til at blive her. Derfor arbejder work-live-stay sammen med de syddanske kommuner og lokale virksomheder om at sikre jeres trivsel – både med arbejdsliv og familieliv for øje.