kb@nord-ad.dk 36 97 00 64



Tønder Kommune

Velkommen til Tønder kommune

Udvalgte annoncører i flytteguiden






















Tønder på 5 minutter

Lokalområdets natur og attraktioner

 

Hvis du lige er flyttet til Tønder, ved du måske ikke så meget om området. Få en hurtig introduktion, så du kan lære din nye hjemegn lidt bedre at kende – på bare 5 minutter.

 

Tønder Kommune har en lang kyststrækning ud mod Vadehavet. Nationalpark Vadehavet er på UNESCOS verdensarvsliste over områder, der skal beskyttes og bevares. Vadehavet er et af verdens største tidevandsområder, som hele tiden ændrer form. Ved Vadehavet finder du en stor diversitet i plante- og dyreliv, og området er et af verdens mest produktive økosystemer.

 

Kystområdet og Nationalpark Vadehavet er generelt præget af hede og marsk, og det gælder også Rømø, der ligger ud for kysten. Rømø er forbundet med fastlandet via en dæmning, så du kan køre til Rømø. Det primære erhverv på Rømø er turisme, hvor der hvert år er ca. 2 mio. overnatninger på øen.

 

Når du kommer længere ind i landet er der også enge, løv- og granskove og små søer. Ved Arrild finder du en masse afmærkede stier, hvor du kan gå, løbe, cykle eller ride en tur og nyde det rige dyre- og fugleliv, og ved Arrild Sø er der også gode forhold for fiskeri.

 

Kulturliv og shopping

Tønder er en god shoppingby med et godt udvalg af butikker – og så er Tønder Danmarks ældste købstad, med købstadsrettigheder fra 1243. Der er et højt aktivitetsniveau og mange arrangementer året rundt i Tønder.

 

Området er kendt for sine gode, sønderjyske pølser, som blandet andet bliver fremstillet i Højer. Højer er også kendt for sit flotte kunsthåndværk og et meget idyllisk bymidte. Ved byens smukke torv finder man Højers gamle rådhus, der er en stråtækt bygning fra 1803.

I grænselandet kan du mange steder opleve den særlige mentalitet, der udspringer af grænsedragningsspørgsmålet og det faktum, at det danske og tyske eksisterer side om side på hver sin side af grænsen. Det kan du blandt andet se i byen Rudbøl, hvor du kan stille dig med det ene ben i Danmark og det andet i Tyskland, fordi grænsen mellem de to lande går ned midt gennem byen.

 

Fakta om Tønder Kommune

Indbyggere: 37.904

Største by: Tønder, 7.685 indbyggere

Afstand til

Esbjerg: 65 km.

Kolding: 60 km.

Flensborg: 60 km.

Fakta:

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved