kb@nord-ad.dk 36 97 00 64



Frederikshavn Kommune

Velkommen til Frederikshavn kommune

Følgende lokale ildsjæle står klar til at hjælpe dig




















Frederikshavn Kommune - Rå og enestående natur samt aktivt by- og kulturliv

Højt oppe Jyllands top ligger Frederikshavn kommune. Den består af de tre tidligere kommuner Skagen, Frederikshavn og Sæby. Kommunen strækker sig helt fra Grenen i nord og ned til Jyske ås i syd. Her finder I nogle af de bedste og smukkeste strande ud mod Kattegat og de dramatiske naturscenerier oppe på Grenens spids, hvor Kattegat møder Skagerrak.

På boligområdet har Frederikshavn Kommune meget at byde på – både hvad angår villa og lejligheder, leje- eller ejebolig. Er det et hus på landet eller det spændende fritidshus, der trækker, er mulighederne stort set uendelige.

 

By- og kulturliv

Frederikshavn er en hyggelig handelsby med gode shoppingmuligheder. Den to kilometer lange gågade fører dig lige gennem byen, og her finder du masser af specialbutikker, hyggelige cafeer og restauranter. Skagen er et kapitel for sig selv. Her finder I et utal af spændende restauranter, butikker, havnen med fiskerestauranter og et pulserende havnemiljø, hvor der hver morgen er fiskeauktioner – bl.a. med mulighed for at købe helt friskfangede skaldyr.

 

Frederikshavn byder på en række kulturelle oplevelser, f.eks. Det Musiske hus, Maskinhallen og Kommandantboligen. Men også Bangsbo Fort med sit bunkermuseum er et besøg værd.

I Skagen er der hver sommer Skagen Festival; en festival som er et overflødighedshorn af musikoplevelser og med særligt fokus på folk-musik. Frederikshavn er, lige som de øvrige større byer i kommunen, præget af samspillet med havet. Her findes mange arbejdspladser inden for rederier, maritim service, værfter, spedition og fiskeeksport. Tilhørsforholdet til havet understreges af de årligt tilbagevendende Tordenskjoldsdage, hvor op mod 1.000 statister er med til at levendegøre den store søhelts liv.

 

Skagen er præget af de specielle lysforhold, og hvad det har betydet for kunst og kultur i generationer. Kombinationen med det store udbud af alt godt fra havet, har gjort Skagen til et af de helt store feriemål for alle danskere – med et dynamisk turisterhverv som følge.

 

Natur

Kommunens mange strande og naturområder er rige på oplevelser og muligheder for et aktivt fritidsliv. F.eks. Grenen i Skagen, Råbjerg Mile og Jyske Ås – for nu bare at nævne nogle få. Ud mod Kattegat finder du mange børnevenlige strande, og mod vest, ud mod Skagerak, findes den mere barske, ramsaltede kystlinie med store vidder og enestående natur

 

Uddannelse

På uddannelsesfronten er Frederikshavn Kommune attraktiv. Fordelt rundt i hele kommunen finder I 16 folkeskoler og 4 friskoler. Hertil er der også gymnasium, handelsskoler – ja på alle uddannelsesmæssige områder er Frederikshavn Kommune i front. Med en transporttid fra Frederikshavn til Aalborg på under en time har du og din familie alle muligheder for at ruste jer til fremtiden.

 

Velkommen til Frederikshavn Kommune

Fakta:

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved