kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Tag tømreren med på råd

Der er tømrere involveret i de fleste byggeprojekter, hvad end det er renovering eller nybyggeri.
Tømreren laver alt træarbejdet i de fleste byggerier, og typiske tømreropgaver kan være isætning af vindues- og dørkarme eller opsætning af tagspær, karnapper og kviste samt etablering af gulv og fodpaneler.

TILBYGNING OG RENOVERING
Trænger du til mere plads, eller går du og drømmer om en udestue? Det kan også være, du skal have en carport, et cykelskur eller en anden form for tilbygning. En tilbygning til din bolig kan være en rigtig god løsning, hvis du står og mangler plads. Det kan betyde, at du ikke behøver at flytte fra dit drømmehjem, selvom din livssituation ændrer sig. Snak med din lokale tømrer om, hvordan han kan lave en løsning, der passer til dig og dit budget.

KLIMAOPTIMERING KAN BETALE SIG
Det kan også være, du skal have klimaoptimeret dit hus? En hulmursisolering, efterisolering og udskiftning af gamle vinduer kan blive en stor besparelse på varmeregningen. I dag findes der for eksempel energimærkede vinduer, som gør det lettere for dig som forbruger at finde en god løsning, der både kan spare dig for penge på længere sigt og samtidig skåne miljøet. Din tømrer kender mulighederne, lovgivningen og tilskudsordningerne på området. Han kan hjælpe dig med at lave en fremtidssikret løsning.

UDVENDIG OG INDVENDIG
Der kan være mange gode grunde til at tjekke sin bolig både udvendig og indvendig. Måske ønsker du dig et flottere eller mere energirigtigt hjem, eller måske vil du gerne gøre huset i stand inden salg. Det kan være, din bolig trænger til et nyt tag eller en facaderenovering, men det kan også være, det er gulvet eller fodpanelerne, som kunne bruge en kærlig hånd.

UNDGÅ BYGGESJUSK
Det kan få omfattende konsekvenser at udføre tømrerarbejde, hvis du ikke er uddannet tømrer eller har erfaring med tømrerarbejde. Tømrerarbejde kræver præcision, og bare en enkelt forkert opmåling kan give et utilfredsstillende resultat. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at rette op på et byggeprojekt, der er gået galt. Derfor kan det være en god investering at rådføre sig med en professionel, så resultatet bliver godt fra starten.

OBS: HUSK HÅNDVÆRKERFRADRAGET

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved