kb@nord-ad.dk 36 97 00 64

Byg - Undgå at boligdrømmen bliver et mareridt

Jeres nye bolig er fundet – men den mangler nogle dygtige håndværkere, inden boligdrømmen kan blive til virkelighed. Vælg altid en håndværker med Byg Garanti.

Hvis det nye gulv er skævt, eller fliserne på badeværelset falder ned efter fire år, tager man naturligvis fat i den håndværker, som har lavet arbejdet. Men er håndværkeren ikke omfattet af en garantiordning, kan det være svært at få udbedret byggefejl. Firmaet kan også være gået konkurs, og så er man efterladt uden noget som helst.

"En renovering af huset er ofte en større investering. Alligevel vælger mange boligejere at gamble med deres penge ved at bruge en håndværker, som ikke kan give garanti for det arbejde, de udfører. Det kan blive en dyr affære,“ siger Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri.

Er håndværkeren derimod dækket af Byg Garanti, får man som forbruger udbedret fejl og mangler uanset stridigheder eller eventuel konkurs. Og Byg Garanti dækker synlige mangler i op til 3 år og skjulte mangler i op til 10 år efter, at byggeriet er færdigt.

"Garantien koster ikke ekstra og dækker fejl og mangler op til 100.000 kr. Hertil kommer, at man slipper for den lange, seje tur gennem retssystemet,“ siger Peter Stenholm.

Alle medlemmer af Dansk Byggeri er omfattet af Byg Garanti. Og Dansk Byggeri lukker ikke hvem som helst ind.

Hvert år afvises 75-100 af de virksomheder, der søger medlemskab i Dansk Byggeri. En række af virksomhederne afvises på grund af rod i økonomien, men mange virksomheder afvises, fordi de ikke laver ordenligt håndværk.

Læs mere her

Skal du til at flytte? Se alle kommunerne her

© Copyright 2018 Flytteguiden All Rights Reserved